Øens unikke natur og smukke lokationer er det store trækplaster, når Nordic Wedding Agency vil trækker danskere og udlændinge til, for at blive viet på Bornholm.
Annika Lamhauge og Dorthe Kofoed Hansen har netop åbnet deres bryllupsfirma.
Hele vinteren har de forberedt sig - der er blevet produceret billeder, hjemmeside og marketingsmateriale til lanceringen af deres drøm: Bryllupper i bunkevis på smukke Bornholm.
Dorthe og Annika er nu klar til at lokke forelskede par fra hele verden til Bornholm.
Som bryllupsplanlæggere kan de hjælpe med planlægning af fest, menu, fotograf og valg af lokation til brylluppet.
De to piger i Nordic Wedding Agency håber, at de kommende bryllupsturister vil give arbejde til en række andre bornholmske virksomheder.
Med en baggrund som eventmager er Annika idekvinden bag firmaet. Hun kommer oprindeligt fra Færøerne, og flyttede i 2016 til Bornholm fra Frederiksberg med sin familie.
Dorthe er Allingebo og uddannet frisør. Nogen vil kende hende fra Frisør Hot’n’tot i Allinge, hvor hun stadig vil være at finde med saksen i hånden.
Nordic Wedding Agency har fået god starthjælp af lokale kræfter: Erhvervsforeningen 3770Erhverv har bidrager med sparring i forhold til at opstart af ny virksomhed. Fotograf Pelle Rink og grafisk designer Geira Bjørn Olsen har bidraget til firmaets visuelle profil.
Læs mere her