I Allinges centrum troner Høiers Iscafé med byens flotteste udsigt over Allinge Havn. Ikke mange steder ligger så godt som Høiers Iscafé, og ejer Mette Svendsen er da også rigtigt tilfreds med sin hyggelige café.


Konceptet er er god kaffe, dejlige kager, lækre sandwich - og selvfølgelig is af alle slags.

Høiers Iscafé er Mettes sted og du finder hende bag disken hver eneste dag.

I højsæsonen er der rift om pladserne i solen på terrassen med Allinges bedste udsigt - og mange sommergæster er gengangere der vender tilbage igen og igen.

Uden for sæsonen tiltrækker cafeen en del stamgæster, der jævnligt kigger ind til en kop kaffe eller en lille øl, og fredag eftermiddag er der ofte fuldt hus.

De fine gamle sofaer og hyggelige kroge i cafeen indbyder da også til ren afslapning i nærmest hjemlige omgivelser.
En gang om måneden er der strikkeklub i Høiers Iscafé. Her mødes strikkeentusiaster fra hele øen til hyggeligt samvær og strikning.

Mette overtog stedet i 2013. Hun havde i forvejen arbejdet på cafeen, da den daværende ejer skulle sælge. Mette blev spurt om hun ville overtage - og hun sagde ja med det samme.
De første år var hårde, men hun har ikke et øjeblik fortrudt sit valg. Og har heller ikke planer om at lave andet lige foreløbig.

På en måde er cafeen hendes private triumf. Hun har aldrig rigtigt fundet sig til rette i et 9-16-job og skolen var hun heller ikke fan af. Men som Mette siger: når man er født og opvokset på Nordlandet, er man ligesom født ind i turistbranchen.
Og det selvstændige liv passer Mette særdeles godt.


Læs mere om Høiers Iscafé her