Folkemødet så dagens lys i 2011 og den politiske festival har siden da vokset sig større og større og har i den grad sat Allinge og Nordbornholm på landkortet.
Folkemødet blev afholdt for første gang i Allinge i 2011.
Inspirationen kom fra den svenske politikeruge ’Almedalsveckan’ der holdes på Gotland, og bag ideen stod blandt andre Bornholms borgmester Winni Grosbøll og daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.
For hvert år er arrangementet vokset i både i størrelse og deltagerantal. I 2016 blev folkemødet omdannet til en forening og skilt ud af Bornholms Regionskommune.
Folkemødets sekretariat holder til i Kirkegade i Allinge, hvorfra medarbejderne koordinerer Folkemødet, som hvert år i uge 24 samler op til 110.000 gæster og indeholder 3.000 debatter.
Flere end 1.000 virksomheder og organisationer afholder en eller flere debatter i løbet af Folkemødet.
Sekretariatet har i dag syv ansatte på kontoret i Allinge, og de lokale er altid velkomne til at kigge ind på kontoret, med ideer til nye samarbejdsmuligheder og aktiviteter.
Læs mere om Folkemødet